31. Januar
Hvalpene vokser godt nu og ej hvor er de bare søde og sjove allesammen.
Med det samme man stikker hovedet ned i kassen,
kommer de straks farende på de små tykke usikre ben og logre med halerne.
De er nu flyttet til fyrrummet, her er ekstra god plads og det er lige noget de nyder.
De spiser nu hvalpefoder x 4 i døgnet og 1. ormekur er givet.
Tana har stadig den dejligeste fløde i mælkebaren,
så jo, livet er skønt for en lab hvalp, som elsker mad.
Der er 4 hanner som ikke er reserveret fra kuldet, de er 8 uger gamle den 28. februar.
 

 

22. Januar
Hvalpene runder de 3 uger på tirsdag,
de har nu alle fået øjne og er oppe og gå på deres små tykke ben.
De er små småt startet op med hvalpefoder, der er jo mange munde at mætte for Tana,
så vi gir lidt tilskud til dem. i får altså ikke nogen billeder fra deres første måltid, læs svineri,
for det var lige hvad det var.
Samtlige hvalpe lå oppe i madskålen og var smurt ind i mad, men rigtig god beskæftigelse,
for alle vaskede hinanden bagefter.
Der er lagt legetøj og råvildtløb i kassen, så der er nye dufte til dem.
Hvalpekassen er nu åbnet ud til kravlegården, her ligger der aviser,
og de er faktisk rigtig gode til at besørge udenfor kassen.
 

 

12. Januar
D – Kuldet er nu en uge gamle og alle basserne trives godt.
Der spises og soves i hold, nogen gange patter de dog alle 12 samtidig.
Tana er bare sådan en dygtig, rolig og omsorgsfuld hundemor, som passer alle hvalpe til UG.
Der er rent i kassen og samtidig så meget ro at man næppe skulle tro der var 12 hvalpe.
Vægten ligger nu fra 600 – 750 gram, så de er stadig meget ens.
De er nu vejet for sidste gang idag, ser ikke nogen grund til at fortsætte med det
og tror nu ikke det har den helt store betydning i den sidste ende.
I ugens løb skal de små klør klippes så ikke der rives så meget i Tana,
de ælter godt i hende når de ligger og sutter.
Tiden flyver bare afsted når man sidder og nyder synet af de gule guldklumper
 

 

04. Januar
Så kom der liv i hvalpekassen,
Tana fødte igår 12 velskabte gule hvalpe fordelt med 9 hanner og 3 tæver.
Tana klarede fødslen med stor ro og i løbet af 7 timer kunne vi byde de små velkommen til verden.
Vægten ligger fra 340 til 400 gram, så det er et meget flot ensartet kuld.
Tana og alle hvalpene trives godt, der er masser af mælk til hvalpene og
Tana spiser med en mægtig appetit, der er jo mange munde at mætte.
 

 


Er du interesseret i at se hvad der ellers er sket i løbet af de sidste år
kan du finde det ved at klikke på teksten her: